Forældremøder planlægges altid i samarbejde med klassens lærere.
Hvert år ved forårets forældremøde er der valg til Forældrerådet. Man vælges for et år ad gangen. Forældrerådet står bl.a. for at planlægge forskellige arrangementer hen over året, såsom lygtefest, overnatning på Idasletten og juleværksteder. Desuden sørger rådet for planlægning af forældreovertagelsesdagen, efterårets fotografering samt deltager ved nyansættelser af personalet.
Som ny eller “gammel” forælder i Børnehuset, er man velkommen til at tage kontakt til en repræsentant fra forældrerådet, hvis der er noget, man gerne vil høre nærmere om i et forældreperspektiv.
Skolebestyrelsen for Sdr. Jernløse Lilleskole og Børnehave, har den overordnede ledelse. For at sikre sammenhæng mellem børnehaven og lilleskolen, er det vedtaget, at et medlem fra børnehavens forældreråd deltager ved bestyrelsesmøderne uden stemmeret, for at være børnehaveforældrenes bindeled til bestyrelsen.
Medlemmer, leder og personalerepræsentant har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger de får i kraft af dette hverv, medmindre forældrerådet beslutter andet, eller lovgivningen måtte hindre fortroligheden.
Forældrerådet 2021/2022:
Medlemmer:
Kristian – far til Nora
Lotte – mor til Louis
Lea – mor til Agnes & Peter
Martin – far til Adrian & Albert
Personalerepræsentant: Rebecca Lilliebjerg
Leder: Mette Lyngby