Sdr. Jernløse Lilleskole & Børnehus

Arrangementer

Vores arrangementer

På Sdr. Jernløse Lilleskole er arrangementerne en stor del af samarbejdet mellem børn, forældre og skole.

Første skoledag er altid en lørdag. Det betyder at mange forældre har mulighed for at deltage. Dagen slutter af med fællesspisning, hvor man sidder klassevis. Det giver en god start for det kommende skoleårs forældresamarbejde.

Arbejdslørdagene (efterår og forår) er et nødvendighedt element i at vedligeholde skolen, men også en hyggelig måde at få mulighed for at lære forældre fra andre klasser at kende.

På Fælleslejrskolen til Klinteborg sidst i september, hvor alle klasser deltager, deltager også forældre i et større eller mindre omfang for at hjælpe med det praktiske. Rigtig mange synes, at det er nogle hyggelige timer eller dage.

Indskolingen viser deres teaterforestilling i januar, mellemtrinene i november. Og så har vi altid sommerkoncert 2. lørdag i juni.

Vi holder altid et efter skoletid arrangement i forbindelse med et fællestema i marts. Her kan der være udstillinger, aktiviteter, boder mm., alt sammen i hyggelige rammer.

Vi slutter af inden jul med fællesspisning for alle børn. Inden da har vi været til julegudstjeneste i vores lokale kirke, Sdr. Jernløse Kirke. Vi holder et årligt fællesmøde for forældre, hvor vi drøfter et aktuelt emne. Der tilbydes også ind imellem foredrag, der enten er rettet mod enkelte trin eller hele skolen.

Traditioner og opgaver

Hvert år har skolen en række faste traditioner, hvor forældrene fra de enkelte klasser hjælper til at med løse opgaven. Opgaverne er fordelt med følgende.

  • 0. og 1. klasse står for fællesspisning til jul (sidste skoledag i december)
  • 2 og 3. klasse står for at stille borde mm. op på 1. skoledag
  • 4.-5 og 6. klasse står for at lave kaffe, te, kager og boller til årets sommerkoncert, der ligger i juni måned.

  • 3. og 4. klasse står for at lave kaffe, te, kager og boller til årets sommerkoncert, der ligger i juni måned.
  • 6. klasse står for en større opgave om aftenen i forbindelse med fejring af skolens fødselsdag, der ligger i marts måned.

RSS FeedPersondatapolitik

© 2024 Sdr. Jernløse Lilleskole — Designed by DAN®