Del- og slutmål for danskundervisningen i 1. mellemtrin 3.-5. klasse.
Undervisningen bygger naturligvis videre på de færdigheder og kundskaber, der er arbejdet med i indskolingen. I 3.-5.kl. fokuserer danskundervisningen på de formelle kundskaber og færdigheder, som typisk er de forholdsvis målbare kompetencer, men en lige så vigtig del af danskfaget på disse klassetrin er de kreative, personlige og oplevelsesorienterede sider a faget. Det er typisk de mindre målbare kompetencer, de såkaldte bløde mål. Disse to sider af danskfaget fokuseres der adskilt på i undervisningen, men lige så tit komplementerer de to sider hinanden, da det ofte viser sig at være frugtbare og indbyrdes afhængige sider. På dette trin arbejder eleverne en gang årligt med månedsopgave, hvor de lærer at strukturere arbejdet, arbejde selvstændigt og fremlægge for en større gruppe.
Når det drejer sig om det talte sprog/kommunikation, skal undervisningen give eleverne mulighed for at tilegne sig følgende kundskaber og færdigheder:
Elevernes læsekundskaber konsolideres og udvikles, og der arbejdes med elevernes egne skriftlige produkter gennem:
Undervisningen skal give eleverne mulighed for tilegnelse af følgende:
På dette trin er eleverne aktive og videbegærlige, men har stadig brug for faste rammer, hvori de har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Et fortsat, tæt forældresamarbejde vægtes højt.
I omgangstonen lægger vi vægt på følgende:
I undervisningen er følgende nøgleord vigtige:
I både omgangstone og undervisning skal eleverne kunne sætte sig i andres sted og acceptere forskellighed. De skal kende de grundlæggende menneskelige følelser og forstå egne og andres signaler. De skal lære at tage ansvar for egne handlinger og forstå konsekvens.
Del- og slutmål for matermatikundervisningen i 1. mellemtrin 3.-5. klasse.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Del- og slutmål for engelskundervisningen i 1. mellemtrin 3.-5. klasse.
Vi underviser i engelsk i 3.-7.kl. med fokus på følgende områder: Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold.
Vi arbejder ud fra delmål (1. mellemtrin) og slutmål (2. mellemtrin).
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra dansk undervisningen. Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære engelsk. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer.
Der bliver på 1. mellemtrin lagt stor vægt på praktisk-musiske udtryksformer; billedlige, musiske, kropslige, agerende og konkret orienterede aktiviteter; rollespil, drama, rim, remser m.m. hvor sproget ”leges ind”. På denne måde bliver sprogindlæringen mere levende, motiverende og udbytterig.
Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk, styrkes gennem hyppige gentagelser af ord, vendinger, rim, remser sange og rutiner. Undervisningen skal især omhandle nære og genkendelige emner. Eleverne arbejder med at tilegne sig ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning og tekster. Der arbejdes med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur. Der anvendes PC bl.a. til læsning, til at skrive små meddelelser eller til at spille engelskfaglige spil.
Efter 5.kl. forventes eleverne at have tilegnet sig følgende kundskaber og færdigheder:
Del- og slutmål for natur og teknikundervisningen i 1. mellemtrin 3.-5. klasse.
Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin
Gennem det undersøgende og systematiserende arbejde skal der i stigende grad lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer.
De undersøgelser og iagttagelser, eleverne arbejder med, skal give mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsformer i laboratoriet og i felten.
Eleverne skal gennem deres færden i naturen og i lokalområdet udvikle deres iagttagelser i naturen til at blive mere selvstændige og systematiske.
I arbejdet med menneskekroppens opbygning og funktion er det vigtigt, at eleverne udvikler en forståelse af egne behov, påvirkninger og risici.
Arbejdet med fysiske, kemiske, geografiske og biologiske elementer indgår som led i elevernes opbygning af en helhedsforståelse. Hermed får eleverne baggrund for viden om de livsbetingelser og levevilkår, der findes i forskellige regioner.
Sammenligningen mellem kendte forhold i den nære omverden og forhold i mere fjerne regioner danner udgangspunkt for elevernes arbejde og skal stimulere deres nysgerrighed og interesse.
Eleverne arbejder med undersøgelser og iagttagelser af lokale eksempler på menneskets udnyttelse og anvendelse af naturen og teknikken.
Iagttagelse af og forundring over hverdagslivets tekniske løsninger er udgangspunkt for elevernes beskrivelser af samspillet mellem mennesket og naturen.
Besøg på virksomheder, landbrug og museer kan understøtte elevernes interesse og give et nuanceret billedet af menneskets samspil med naturen.
Eleverne udvikler deres fagsprog og begrebsverden ved at redegøre for enkle undersøgelser og formidle resultater heraf. Dette kan medvirke til en udvikling af den mere enkle spørgende adfærd hen mod forudsigelser og formulering af hypoteser.
Planlægning og gennemførelse af enkle undersøgelser og eksperimenter danner grundlag for udvikling af elevernes arbejdsvaner og brug af udstyr og værktøj.
Ordning og kategorisering af indsamlede data giver mulighed for en udvikling af elevernes evne til at tolke og formidle deres resultater.
Undervisningen tilrettelægges, således at de valgte eksempler indeholder en progression, der giver eleverne mulighed for gradvis at udvikle mere selvstændige arbejdsformer og ansvar.
Udviklingen i undervisningen på 5. og 6. klassetrin
I elevernes undersøgende og udforskende arbejde lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer.
Undersøgelser af materialer bør så vidt muligt indgå i sammenhæng med løsning af konkrete opgaver.
I arbejdet med lokalområdet og med naturen skal undervisningen skabe en sammenkædning af undersøgelse, beskrivelser og opstilling af udviklingsmuligheder.
Der arbejdes med modeller for og simuleringer af lokalområdets udvikling gennem brug af egnede konkrete eller elektroniske hjælpemidler.
Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne oplever, at de kan anvende deres viden i nye og måske uventede sammenhænge.
Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne danner forestillinger om sammenhænge mellem fysiske forhold, kemiske forhold og levevilkår.
Undervisningen tilrettelægges, så elevernes forestillinger om levevilkår forskellige steder på jorden udfordres gennem mødet med naturfaglige modeller og begreber.
Gennem et naturfagligt valg af udgangspunkt og begrebssæt skal eleverne have mulighed for at opnå kendskab til et naturvidenskabeligt verdensbillede og dermed opleve forklaringer på jordens og livets udvikling.
Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan bruge varierede udtryksformer i deres formidling af naturfagligt indhold.
Viden om anvendelse af naturen og udnyttelse af ressourcer er grundlag for afdækning af interessemodsætninger og miljøproblemer.
Eleverne skal arbejde med problemstillinger, der er enkle at overskue og så tilpas almene, at de kan vise forskellige sider af samspillet mellem menneske og natur.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at argumentere for løsninger på disse problemstillinger på baggrund af egne ideer, viden og værdier.
Eleverne arbejder med at stille spørgsmål, fremsætte forudsigelser og hypoteser, planlægge og gennemføre undersøgelser og eksperimenter på en sådan måde, at deres begrebsverden bliver udfordret og udviklet.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at anvende deres erhvervede kundskaber og færdigheder på en sådan måde, at de selv bliver i stand til at sammenligne resultater og drage slutninger af deres undersøgelser. I formidlingen af deres resultater skal eleverne have mulighed for at anvende og udvikle deres fagsprog.
Eleverne skal opleve, at de kan bruge deres egne erfaringer og deres egen viden, når de skal forholde sig til informationer og resultater andre steder fra.
Sdr. Jernløse Lilleskole har ikke hjemkundskab, håndarbejde og sløjd som selvstændige fag, men skolen har fagene som delelementer i temaundervisningen fra 3.-7. klasse.
Sdr. Jernløse Lilleskole følger Fælles Mål 09 for de nævnte fag: Historie, geografi og biologi.
Fagene er ikke skemalagte, men tilgodeses i temaundervisningen og i faget natur og teknik.
På Sdr. Jernløse Lilleskole undervises der i idræt 1 modul om ugen på samtlige klassetrin. Vi følger som minimum undervisningsministeriets fælles mål.
Idræt, leg og bevægelse er et fokus område på Sdr. Jernløse Lilleskole, og vi tilstræber, at der indgår bevægelse i de fleste undervisningssituationer.
Sdr. Jernløse Lilleskole følger som minimum Fælles Mål 09 for de praktisk-musiske fagområder.
Der undervises i idræt, billedkunst og musik på samtlige klassetrin og tilbydes frivillig undervisning i musik og billedkunst efter skoletid.
Også i temaundervisningen prioriteres de praktisk-musiske fagområder højt.